Loading...

Mette L i Masterchef 2018

Mette L masterchef 2018

Jeg har langvarigt kærligt pres fra min fantastiske bonusdatter valgt at prøve lykken med at deltage i Masterchef 2018.

Emma har set masterchef altid! Helt tilbage fra da vi mødtes har hun stemt for at jeg kunne tilmelde mig Masterchef. – jeg har altid snakket med i en god ironisk tone og aldrig tænkt, at det kunne komme til en dag, hvor det var virkelighed.

Tanken om at jeg selv skulle være en af dem, dem der er inde i tv’et, var jo så fjern.

…men men men…

Jeg tilmeldte mig programmet sidste år. Både Mark og Emma var med til castingen, eller det vil sige, at de ventede mens jeg prøvede kræfter i køkkenet og interview. Det var en helt fantastisk sjov og surrealistisk dag. – jeg var faktisk til casting sammen med Michael Oxvang, som vandt det hele – jeg må have sendt ham god karma den dag 🙂

Jeg så castingen som en vild oplevelse, men hverken mere eller mindre, jeg havde ingen forventninger.

..nogle dage efter: opkaldet kom – Jeg var kommet videre til audition!!

– desværre var timingen bare ikke god; min kæreste og jeg arbejdede på daværende tidspunkt samme sted og få dage inden auditionen var der en større fyringsrunde på jobbet, som betød at min kæreste samt 8 af mine kollegaer blev afskediget. Så tanken om potentielt at skulle være væk fra hjemmet i længere tid samt ikke at kunne være tilstede på arbejdet fungerede bare ikke og få dage inden optagelse af audition måtte jeg melde fra.

Da jeg havde meldt fra i 11. time, vurderede jeg, at jeg formentligt havde brændt den bro da produktionen allerede havde lagt lidt arbejde i min, som så faldt til jorden.

HELDIGVIS modtog jeg i sommeren 2017 et opkald fra casteren Charlotte, som ringede og spurgte om jeg ikke kunne have lyst til at prøve endnu en gang. – KÆMPE optur ! … men men men…

Endnu en gang var timingen off. – den virksomhed, jeg arbejdede for havde netop været en del af en større konsolidering, som betød at en stor del af mine kollegaer mistede deres job, samtidig stod jeg overfor at kæmpe for en ny stilling.

Så nu var det store spørgsmål. – to go or not to go…?

Efter lidt opvejen fra min side og kærlige skub fra min familie tænkte jeg, at jeg kunne da altid prøve castingen.. – intet er jo sikkert…

dagen efter castingen modtog jeg det fantastiske opkald, hvor jeg fik at vide, at jeg nu var gået videre til Auditionen!!

 

HURRAAA… nu skal den bare have fuld skrue. – i år skal det være 🙂

No Comments

Leave a Reply